Obertauern, Østrig, Uge 4

22. januar - 28. januar
22. januar kl. 12:00 til 28. januar kl. 14:00
Wiseneggstraße 10
Wiseneggstraße 10, 5562 Untertauern, Østrig
Vis på kort
Obertauern, Østrig, Uge 4

Uge 4, 2018

23. januar til 27. januar 2018

Turen går denne gang til Obertauern i Østrig, hvor vi skal bo på et hyggeligt lejlighedshotel fra tirsdag d. 23. januar 2018 til lørdag d. 27. januar 2018. Opholdet er uden pension, som dog kan tilkøbes. Turen arrangeres igen i samarbejde med idrætsforeningen VEPI.


Området

Obertauern ligger i 1740 meters højde og skiområdet er dermed et af de mest snesikre i Østrig. Obertauern er autentisk og charmerende og samtidig moderne med alt der i dag forventes af et sublimt skiresort.

Obertauern er ifølge østrigerne selv et af deres allerbedste områder og er derfor også blevet kåret til Østrigs bedste område ved flere lejligheder. Obertauern ligger som en perle med hele skiområdet omkring byen, hvilket gør at hele området er smidigt forbundet med skiløb fra 1.630 - 2.313 meters højde. Selve området byder på 26 lifter og godt 100 kilometers fortrinligt skiløb på de brede og primært blå og røde pister. Obertauern er således også særdeles velegnet for begyndere.

Leder man efter mere skiløb udover de 100 kilometer piste som man finder omkring byen ligger skiområdet Grosseck/Speiereck ca. 10 min i bus fra Obertauern og kan supplere området med 50 kilometer mere. Fra Speiereck-bjerget i 2.411 meters højde har man fornøjelsen af at stå hele vejen ned til byen St. Michael i 1.075 meters højde, hvilket giver de fleste habile skiløbere syre i benene. Er denne lange piste på 8 km ikke udfordrende nok kan man på den sorte piste Gamsleitenspitze finde noget af det stejleste skiløb alperne kan præstere.  

Som ski-by fungerer Obertauern fortrinligt, hvilket betyder at man lige meget, hvor man er indkvarteret let kan komme ud på ski. Derudover giver den høje beliggenhed snesikkerhed fra slutningen af november til starten af maj og sammen med Mauterndorf, Fanningberg, Katschberg og Aineck kan områderne bryste sig af hele 300 kilometer piste som man kan købe sig adgang til med liftkortet "Lungo Skipass".

Se en lille video fra området her:


Langrend, snowparks, freestyle og meget mere ...

Er almindelig piste-skiløb ikke nok så kan man i Obertauern finde to snowparker med over 3 kilometers sammenlagt freestyle. Derudover kan man to gange om ugen tage skiene på om aftenen og nyde aftenskiløb på den oplyste piste under stoleliften Edelweiss i tidsrummet 19-22. Selve aftenskiløbet er inkluderet i liftkortet.

Obertauern har foruden de mange kilometer skiløb masser af muligheder for langrend. Obertauern tilbyder i alt ca. 70 kilometer præparerede langrendsløjper af forskellige sværhedsgrader. Er man til storslået natur kan Hundsfeldløjpen anbefales, da den 6 kilometer lange tur foregår igennem et lokalt naturreservat. Sidst men ikke mindst kan World Cup-løjpen Gamsleiten på 10 km anbefales for passionerede og engagerede langrendsløbere og kan vel også betegnes som et must.

Til sidst kan Obertauern meget unikt tilbyde Østrigs første snowkite-skole, hvor der er masser af muligheder for at lære sportsgrenen at kende på en sikker og god måde.


Obertauern by

Obertauern er en utrolig charmerende by med placeringen i det sydøstlige Salzburg. Byens beliggenhed i over 1700 meters højde er en smule anderledes end så mange andre østrigske skibyer. Det giver byen og området en bedre snegaranti end man ellers finder i Østrig. Byen byder desuden på et bredt og varieret udvalg af restauranter; alt i alt 45 restauranter og cafeer med et udvalg, der kan tilbyde noget til alle, både i smag og prisklasse.

Ønsker du en overdådig frokost på en stor solterrasse med pænt opdækkede borde ude i terrænet så kan det anbefales, at besøge 4-stjernede Das Seekarhaus. Stedet kan naturligvis også besøges om aftenen hvor menuen kan udvides til "dagens 6-retters" aftenmenu eller a la carte.

Søger man et mere almindeligt frokoststed med mulighed for inden- og udendørs servering, kan man på Kringsalm både nyde deres a la carte eller buffet. Hochalm tilbyder på samme vis buffet med lokale retter og desserter som kan nydes på deres store solterrasse. På solskinsdage er terrassen ofte fyldt med glade skiturister som nyder musik, kolde øl og pæresnaps.

Søger man et sted der kan fungere som samlingssted for alle så er Lürzer Alm helt klart det oplagte valg. Lürzer Alm er placeret nede i byen lige ud til pisterne og for enden af børneområdet. Restauranten tilbyder et bredt udvalg af regionale såvel som internationale retter.


Østrigs måske bedste afterski!

Der er ingen tvivl om at Obertauern byder på noget af det bedste afterski som Østrig kan præstere. Obertauern har da også af flere omgange toppet den østrigske liste, "apresski.de", over landets bedste afterski-steder. Overalt i området finder man et væld af schirmbars og afterskisteder og allerede fra klokken 15 er der gang i de fleste terrasser. Med andre ord så er der en rig og fyldig historie omkring afterski i Obertauern. Det mest populære sted er uden tvivl Edelweissalm som man finder 400 meter oppe ad bjerget med en stor solterrasse og schirmbar. Skinner solen skal du ikke komme for sent, da stedet uden tvivl er proppet med festglade mennesker, men fortvivl ikke - der er altid plads til flere mennesker. Når solen går ned kan man enten høre husets DJ spille op indenfor eller man kan fortsætte på Lürzer Alm som nemt findes hvis man følger den blå piste 18A, direkte overfor Edelweissalm.

På Lürzer Alm er der både afterski udenfor i deres Schirmbar og indenfor med DJ og dansegulv. Når sulten melder sig kan man fra kl. 19.00 nyde en god cheeseburger, en pastaret eller en god stenovnsbagt pizza fra Lürzer Alm's egen restaurant. Og for dem som gerne vil feste mere kan man igen besøge Lürzer Alm fra kl. 22 hvor hele hytten forvandles til én stor fest. Besøger du Lürzer Alm må du ikke glemme at prøve deres berømte serveringsbrædder med 24 glas af pæresnapsen Willi mit birne, Flügel eller Flying Hirsch.

Til de helt sene natteravne der ikke har fået nok, når festen på Lürzer Alm slutter klokken 02, kan man fortsætte med cocktails på baren People eller danse til den lyse morgen på diskoteket Monkey's Heaven.


Skiskole

Turen vil igen byde på undervisning for skiløbere på alle niveauer. Der vil som udgangspunkt ikke tilbydes undervisning for snowboardere, men ved nok tilmeldte snowboardere, der ønsker undervisning, kan dette blive aktuelt.

Der vil ikke blive tilbudt undervisning for børn. Turen er som udgangspunkt ikke egnet som familie/børnetur, men som en social fælles tur med fokus på skiløb, undervisning, fællesspisning i lejlighederne og afterski.


Rejseplan

Der vil være afgang fra Kbh mandag d. 22. januar ca. kl. 1200 og vi kommer hjem igen søndag d. 28. januar omkring kl. 1400. Der vil evt. være mulighed for opsamlinger andre steder. Nærmere omkring tid og sted kommer senere og vil blive slået op på www.facebook.dk/dinskiklub og www.dinsklub.dk.


Indkvartering

Apparthotel Hubertus er et klassisk ”gemütlich” apparthotel, hvor man straks fornemmer den ægte, rustikke østrigske charme, med familien Lettner i spidsen.

Huset har 4 stjerner, og man bor i fuldtudstyrede lejligheder, og derudover faciliteter, som hvis man boede på hotel med bl.a. et 400m² stort wellnessområde, børnelegerum og den hyggelige østrigske hus-bar (hvor der efter sigende, kan være rigtig godt gang i afterskiing).

Huset ligger 150 meter fra Grünwaldkopfliften og 200 meter fra Zehnerkarbahn. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad, som spises i den hyggelige morgenmads-stue med panoramoudsigt eller benytte sig af den daglige brødservice.

Lejlighederne er til 4-6 personer, moderne og lyst indrettede.

Restaurant

Opholdet på Apparthotel Hubertus er uden pension, men mod bestilling hjemmefra, kan der tilkøbes både morgenmad og aftensmad som følgende:

Morgenmad: Lækker morgenmadsbuffet, som spises i morgenmadsstuen på hotellet.
Pris kr. 65,-/person/dag.

Aftensmad: spises på Restauranten Flubachalm, som ligger ca. 8 min. gang fra Hubertus. Middagen serveres portionsanrettet mellem kl. 18.00 og kl. 18.30. 
Pris kr. 100,-/person/dag.

Wellness

Apparthotel Hubertus byder på et 400m² stort wellnessområde med bl.a. saunaer, dampbad, infrarødkabine, grotte med farveterapi og Ruheraum. 
Hubertus tilbyder i samarbejde med Mayrhofer Christian forskellige former for massage behandlinger, hot stone behandlinger og zoneterapi mod betaling. Kan også foregå i lejligheden. Receptionen booker gerne tid til dig.

Bemærk: Når der benyttes wellness vil hotellet have man er nøgen eller har badekåbe på. Dette kan man selv medbringe ellers koster det 10€ at leje og 2€ for tøfler.

Internet

Der er gratis WIFI overalt på hotellet.

Kvaliteten og hastigheden af internettet varierer fra hotel til hotel, og man må derfor ikke forvente at kunne streame, spille og hente store filer.

Parkering

Der kan parkeres i kælderen under hotellet.

Rygning

Apparthotel Hubertus er et ikke-ryger hotel


Pris

Prisen er 4899,- kr. pr. person. Prisen inkluderer:

Ophold i 4-6 personers lejligheder

  • 5 dages liftkort
  • 9 timers undervisning
  • Transport i bus via Højmark Rejser.

Tilmelding

Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk og forgår udelukkende via hjemmesiden.

  • Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se på hjemmesiden under "Bliv Medlem" hvordan.
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind i højre side og gennemføre tilmeldingsformularen samt betaler depositum på DKK 1.500,- pr. tilmeldt person.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at besvare spørgsmål om påstigningssted, bus/kørselv, skiskole, tom-sengstillæg, hyttekammerater, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Tilmeldingen er først gennemført når depositumsbetalingen har fundet sted.
  • Sidste frist for tilmelding er 2. september 2017.

Restbetaling

Du vil via medlemssystemet modtage en opkrævning på restbeløbet ca. 1 måned før sidste tilmeldingsfrist. 


Turleder

Casper Nielsen
Tlf. +45 20999737
E-mail: caspernielsen2@gmail.com

 

Tilmeldingsfrist:

1. december 2017 kl. 23:59
Tilmeldingsfristen er overskredet