Åre, Uge 16, Sverige

13. april - 22. april
13. april kl. 12:00 til 22. april kl. 12:00
Åre
837 52 Åre, Sverige
Vis på kort
Åre, Uge 16, Sverige

Påsketur til forårssolen og den gode sne i nord. Lyse aftener og en by der emmer af skimetropol. Åre er en historisk fjeldby, hvor det store udbud af skiløb, shopping, restauranter og barer skaber en ægte storbypuls.


For 3. gang er Åre i sæsonen 2019 (februar), vært for verdensmesterskaberne i alpint skiløb. Pisterne og udsigterne er således kendt fra mange VM-konkurrencer, og internationale rejsemagasiner har gentagne gange udpeget Åre som et af verdens bedste skisteder. Turen er målrettet skiløbere der minimum kører blå pister. Åre’s beliggenhed godt oppe i Sverige og i Jämtlands-fjeldene gør at vi tilbyder sæsonens påsketur som togtur, direkte fra Malmø med sovevogn til sneen i nord.

Ud over en komfortabel rejse, betyder det også at vi får 8 hele dage på ski. Vi ankommer om morgenen og kan næsten umiddelbart fra perronen, klikke i skiene! Sidste dag kører toget først efter lifterne er lukket.


Muligheder i området

Åre er nordens største og bedste alpinområde, intet mindre! World cup pister, fun parks, serverings hytter i terrænet  og en del nye og nyere lifter – der er internationalt snit over hele linjen. Skiområdet: 380-1420 meter over havet. Læs mere på https://www.skistar.com/da/skisteder/are/

Skiområdet i Åre består af områderne Åre, Bjørnen og Duved som hænger sammen med lifte.

Alpint skiløb

  • Pister, i alt 100 km.
    • 18 grønne pister
    • 34 blå pister
    • 30 røde piste
    • 7 sorte pister
  • Liftkapacitet
    • 42 lifter i alt
    • 29 slæbelifter
    • 7 stolelifter
    • 1 kabinelift
    • 6 tog/baner

Langrend

  • 90 km langrendsspor, heraf 22,5 km belyst, beliggende i områderne Duved, Ullådalen og Bjørnen som nås med shuttlebus fra vores lejlgiheder.

Aktiviteter på turen

Da det er første gang vi i en lang årrække er tilbage i Åre, er programmet ikke endeligt langt fast. Der vil dog blive mulighed for en aften ude at spise sammen (for egen regning) og da Åre ofte omtales som Stockholms vinterlige fornøjelses filial, med udsøgte restauranter, barer og clubber bliver der righoldig mulighed for at nyde denne del af vinterlivet, som er atypisk for skiture i norden. Mulighed for fælles afslutning af skidagen – afterski, café eller lignende vil etableres på turen.

Isfiskeri, snescootersafari, nordlys kiggeri med eller uden snow quad (ATV med larvefødder!), kælketure, sneskulpturer, rensdyrfodring, hundeslædeture, gastronomiske gåture med meget mere er tilvalg som er inden for rækkevidde hvis man vil have en dag eller to uden ski på, se bl.a.: https://www.exploreare.se/category/privataktiviteter/


Indkvartering

Vi skal bo i Åre Fjällby. Hyggelige og veludstyrede lejligheder med egen madlavning, lige op til liften VM 8'eren og VM-området i gåafstand til bytorvet. Her er vi tæt på restauranter, barer, natklubber, bager og SkiStar-shop. Skibussen kører regelmæssigt til skiområderne Björnen, Tegefjäll og Duved lige i nærheden, hvor der også er sporcentraler til langrendssporene.

Lejlighederne har små forskelle, er 6 personers og kan f.eks. have denne beskrivelse:

  • Køkkenet indeholder komfur, ovn, mikro, køleskab med fryser, opvaskemaskine.
  • Soveværelse-1 = 2 enkeltsenge. Soveværelse-2 = 2 køjesenge. Badeværelse med bruser/WC.
  • Stue med køkkenafdeling, sofa.
  • Skiopbevaring, tørreskab, Kabel-TV.

Øvrigt:

  • Slutrengøring og sengetøj kan forudbestilles mod tillæg. 
  • Alle lejligheder på denne tur er 6 personers.

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med. På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på 5 dage, som turen varer. Der er undervisning til skiløbere fra niveau ”2” – ”5”. Skituren er målrettet voksne skiløbere.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.


Pris

  Kør-selv Tog fra Malmø station
Alpin/snowboard Voksen *kr. 5.000-5.300,- *kr. 5.700-6.000,-
Langrend Incl. sporkort *kr. 4.000-4.300,- *kr.4.700-5.000,-

*afventer endelig pris august 2018

Tillægspriser

Tomsengstillæg kr. 1.000,- pr. tom seng
   
   

Priserne indeholder

  • Ophold i pistenære 6 personers lejligheder i Åre Fjellby
  • Tog tur/retur fra Malmø centralstation.
  • 5 dage af 3 timer dansk skiundervisning
  • 8 dages liftkort til hele området eller sporkort til langrendsløjperne
  • Selvforplejning (Alle måltider)

Priserne inkluderer IKKE

  • Transport til/fra Malmø Central station (vi prøver at organisere fælleskørsel med deleøkonomi, hvor det er muligt)
  • Transfer i Åre til/fra station (det er muligvis gratis via skibusserne, men kan ikke få det konfirmeret før redaktionens slutning)

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 10. februar. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

Da der ved redaktionens slutning endnu ikke ligger togkøreplaner for vinteren kommer dette på senere. Derfor er rejseplanen VEJLEDENDE. Endelig rejseplan forventes ultimo august 2018.

Udrejse / Hjemrejse

  • Udrejse: lørdag den 13. april 2019
  • Hjemkomst: mandag den 22. april 2018  (2. påskedag)

Transport

  • Tog-  Fjeldtoget afgår fra Malmø centralstation. Vi finder selv derhen. Der kører tog fra Danmark, Københavns hovedbanegård ligesom samkørsel vil forsøgt arrangeret, således at vi alle når godt frem til toget, nemmest og billigst muligt.
  • Turprisen er fra Malmø og tilbage til Malmø. Transfer til og fra toget er ikke inkluderet i prisen.
  • Fly – Der er mulighed for at flyve til Østersund, Norwegian og SAS, blandt andre. Herfra transfer 80 km med shuttlebus som kan bestilles hjemmefra. Der kan også flyves til Trondheim, hvorfra der er 130 km. Transfer. Vi har ikke mulighed for at formidle fly og transfer, men klarer du dette selv bestiller du blot kør-selv og vi ses i Åre!
  • Kør-selv - Der er mulighed for kør-selv på denne tur. Vær dog opmærksom på at selvom der kilometermæssigt er samme afstand som til alperne i syd, så er blot mellem 1/3-del og halvdelen af vejen på motorvej (alt efter rutevalg), så det er knap muligt at holde samme gennemsnitsfart som på ture sydpå.

Kontakt Turleder

Navn                                  Jens Christiansen
Mailadresse                       [email protected]
Telefonnummer                 50735071

Tilmeldingskrav

Alderskrav: 14 - 99 år

Tilmeldingsfrist:

10. februar 2019 kl. 12:00
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab