Winterberg, Uge 11 Tyskland

14. marts - 17. marts
14. marts kl. 16:00 til 17. marts kl. 10:00
Hotel Winterberg
In der Renau 1, 59955 Winterberg, Tyskland
Vis på kort
Winterberg, Uge 11 Tyskland

Uge 11 - Torsdag d. 14. marts til søndag d. 17. marts 2019
Tur for begyndere og familier med børn (3 dage på ski, kun én fridag) 


Turen er målrettet børnefamilier, og børnene er i høj grad i fokus på denne tur. Skiområdet er fyldt med gode behagelige stolelifte, der er små billige restauranter til pauser i løbet af dagen, og vores hotel har både legerum og pool til glæde for de fleste.

Derudover finder man en hyggelig bar på hotellet, hvor børn og voksne kan hygge med et spil efter dagens skiløb.

Winterberg er beliggende i midten af det store skiområde i Sauerland. Området er det nærmeste og største skiområde fra Danmark og det mest snesikre skiområde i Nordrhein-Westfalen. Det ligger 850 moh og byder på mere end 30 velholdte pister.

Winterberg ligger ca. 80 km vest for Kassel og ca. 700 km fra Slagelse. Området henvender sig primært til nybegyndere og let øvede - men en tur ned af den sorte piste kan godt bringe sved frem hos de øvede skiløbere.


Muligheder i området 

Winterberg alpin center hedder Skiliftkarussell Winterberg. De har igennem de seneste år investeret inyeste teknologi inden for snekanoner, så området bliver så snesikkert som muligt. Snestatistikken siger, at der plejer at være mindst en halv meter sne i uge 11.    

Området byder på 25 lifte og i alt 27 km pister fordelt på: 

  • 14 km let (grøn og blå) 
  • 12 km mellem (rød) 
  • 1,5 km svær (sort) 
  • Heraf 14 belyste pister. 

Lifterne er åben mellem kl. 9.00–17.00  

Desuden findes der kælkebakker, funpark og rullende skilift/bånd for de små. Der er mulighed for langrend, hvis der er sne nok.


Aktiviteter på turen 

  • Vi får vores eget afsnit af restauranten, og spiser sammen kl.18.30.
  • Fredag eftermiddag mødes vi i hotelbaren til afterski og hygge.
  • Lørdag eftermiddag holder vi hygge på pisten, kom og få varm kakao og kælk om kap med dine nye venner.
  • Lørdag aften er der hygge i baren efter middagen med diplomoverrækkelse til de mindste.

Indkvartering  

Vi er indlogeret på Hotel Winterberg Resort. Afhængig af hvor mange I rejser sammen vil I blive indlogeret i enten dobbeltværelse, dobbeltværelse med opredning eller i et familieværelse. Bemærk der er begrænset antal familieværelser på denne tur.

  • Alle værelser er med eget bad og toilet, TV m.m. 
  • Hotellet har desuden egen pool og mulighed for solarium.  
  • Frokost afholdes for egen regning. 
  • Morgenmad er inkluderet fredag til søndag, aftensmad fredag til lørdag. Ønsker man aftensmad på hotellet torsdag aften, kan dette tilkøbes på hotellet for 16 euro pr. Mand.

Skiskole 

Læs mere om vores skiskoleundervisning.

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der i alt være ni timers undervisning fordelt ud på de tre dage turen varer. Der er undervisning til alle som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski før eller om du er meget øvet skiløber, så har vi et hold, der passer til dit niveau. Vi vægter også undervisningen af børn meget højt, og tilbyder skiskole for børn med fokus på læring og leg fra 5 år og opefter.

Da området er et perfekt begynder- og børneområde, vil holdene i skiskolen blive fordelt, så børn og begyndere tilgodeses.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne.

Ønsker du undervisning på snowboard, bedes du angive det. 


Priser 

Voksne:        kr. 2450,-
Børn 0-11 år i værelse med 2 voksne (max 2 børn pr. Værelse): kr. 1300,-
Børn 0-11 år i værelse med 1 voksen: kr. 2100,-
Rabat liftkort børn under 5 år (skal være ifølge med en voksen på liften): kr. 400,-
Tillæg enkeltværelse: kr. 350,-

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger(torsdag-søndag),
  • 3 x morgenmad,
  • 2 x aftensmad,
  • liftkort 3 dage,
  • 3 dages skiskole, plus et klub arrangement. 

Der er mulighed for at udvide opholdet med en dag i hver ende. Spørg ved tilmelding. 

Leje af ski kan arrangeres i samarbejde med hotellet. Oplys venligst ved tilmeldingen, om I ønsker at leje ski og støvler og vi vil være behjælpelig med at få det booket. I afregner selv med udlejer under opholdet. 

Der er mulighed for aftenskiløb, dette er dog ikke inkluderet i liftekortet. 


Ski- og støvleleje

Pris på leje er ca: 

Voksne: 45,- Euro 
Børn: 30,- Euro 

Tilmelding  

Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk.

  • Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se her hvordan.
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind i højre side og gennemføre tilmeldingsformularen samt betaler depositum på DKK 1.500,- pr. tilmeldt person.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at besvare spørgsmål om påstigningssted, bus/kørselv, skiskole, tom-sengstillæg, hyttekammerater, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Sidste frist for tilmelding senest 1. november 2018. 

Rejseplan 

  • Turen udbydes som kør-selv tur. 
  • Klubben står ikke for koordinering/samkørselsaftaler eller lignende. 
  • Samkørselsordninger kan evt. arrangeres på skiklubbens Facebook side 
  • Der kan tjekkes ind på hotellet torsdag d.14. marts fra kl. 16.00 (sen indtjekning er mulig) 
  • Udcheckning søndag d.17. marts kl. 10.00 (Hotellet stiller et rum til rådighed for omklædning og bagage) 

Turledere

Du er velkommen til at kontakte turlederene, hvis du har spørgsmål til turen.

Kontakt 

Pernille Diemer Hansen
Tlf +45 2265 2498
[email protected]

Nanna Weinreich
Tlf. +45 2094 4459 (bedst efter 20)
[email protected],

 

 

Tilmeldingsfrist:

1. november 2018 kl. 23:59
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab